Uddannelse for bæredygtig udvikling – behov og mål

Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) er måske et af de allervigtigste områder for skolens undervisning og udvikling, som skolefolk og alle vi andre burde interessere os for.

Elever skal lære utroligt mange ting i deres udvikling mod at kunne begå sig som voksne i et demokratisk samfund. I fremtiden bliver de helt store problemer både for samfundet og den enkelte knyttet til, hvordan vi forebygger katastrofer i forhold til klima, flygtninge, biodiversitet, ulighed og demokrati.
Elever skal lære utroligt mange ting i deres udvikling mod at kunne begå sig som voksne i et demokratisk samfund. I fremtiden bliver de helt store problemer både for samfundet og den enkelte knyttet til, hvordan vi forebygger katastrofer i forhold til klima, flygtninge, biodiversitet, ulighed og demokrati.

Men i Undervisningsministeriet modtager man utallige ønsker til, hvad de danske skoler skal lære eleverne.

Det er slet ikke gjort med grundlæggende færdigheder, for der er hele tiden nye problemer i samfundet, som man straks tænker, at dem må skolen kunne tage sig af.

Det er sundt, at vi forsøger at lade skolens undervisning afspejle det omgivende samfund. Men de mange nye ønsker giver mindst to problemer:

1. Ønskerne til undervisningens indhold er allerede overvældende og nærmest uopnåelige.

2. Eleverne går ikke i skole for at løse samtidens problemer, men for at udvikle sig selv optimalt og blive velfungerende borgere i et demokratisk samfund.

Behov for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – UBU

De fleste mennesker i Danmark har indset, at fremtiden bliver præget af klimaproblemer, forurening, begrænsninger i resurser og tab af natur og biodiversitet, og at udviklingen ikke bare kan fortsætte som nu.

Da vi fortsat ønsker et demokratisk samfund, vil det være naturligt at tænke, at befolkningen skal ’klædes på’ til at modvirke de dystre fremtidsudsigter.

Som belyst under miljøundervisning, er det nærliggende at tænke i modificering af borgernes adfærd, for eksempel i retning af mere miljøvenlig adfærd. Det er en oplagt konklusion, men slet ikke nok.

De fleste problemer i forhold til udvikling af den måde, vi lever på, indeholder mange dilemmaer og konflikter mellem forskellige interesser. Tænk blot på konflikten mellem kortsigtede hensyn og langsigtede hensyn.

Vi kender det nok fra os selv, dilemmaet mellem at spise chokolade eller lade være af hensyn til vores vægt og sundhed.

Samfundets problemer er langt mere komplekse og svære at gennemskue og overskue.

Derfor er der et oplagt behov for, at elever får baggrund for at sætte sig ind i dilemmaer ved bæredygtig udvikling og de forskellige hensyn, der er på spil.

Målet for Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU)

Der findes ikke et officielt mål for Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU).
Selv plejer jeg at sige:

’Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er uddannelse og folkeoplysning,
der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på,
at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og
handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til
komplekse, kontroversielle problemstillinger af betydning for
nuværende og kommende generationers livskvalitet og
den globale udvikling.’

Sådan en formulering skal man naturligvis arbejde med for at få fat i pointerne. Der skal en form for analyse til, ellers bliver man ikke klogere på uddannelse for bæredygtig udvikling.

Man kan hurtigt få øje på, at der ikke er tale om et bestemt indhold, der skal læres. Der er snarere tale om at udvikle nogle kompetencer til at sætte sig ind i nogle indviklede problemstillinger, samt et gåpåmod til at engagere sig i beslutninger om mulige løsninger.

Man kan også hæfte sig ved, at i denne definition af UBU drejer det sig ikke alene om én selv, men om et hensyn til andre mennesker nu og i fremtiden.

Indholdsmæssigt lægges der vægt på, at man kan sætte sig ind i tingene og gøre brug af sin indsigt i sine beslutninger og handlinger.

Det er i øvrigt vores erfaring, at Brundtlandrapportens definition af selve begrebet bæredygtig udvikling dækker fint til behovet i UBU. Brundtlandkommissionen indkredser grundtanken med begrebet bæredygtig udvikling som:

En fremtidig udvikling “(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” (Brundtland-rapporten, 1987).

Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU)
Uddannelse for bæredygtig udvikling – behov og mål
UBU og andre typer undervisning
Klimaundervisning som UBU
UBUs placering og potentiale

Søren Breiting

Links om Bæredygtig udvikling (BU)
https://bu.dk/introduktion/baeredygtig-udviklings-historie/1987-brundtland-rapporten/
https://denstoredanske.lex.dk/b%C3%A6redygtig_udvikling
Brundlandrapporten: Vores fælles fremtid (i den originale engelske udgave).

HUSK OGSÅ:

FN’s verdensmål

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling.