Klimakrisen, tabet af biodiversitet, den stigende ulighed og manglende demokrati i verden er alle argumenter for, at vi i skoler og uddannelser taler om ’uddannelse for bæredygtig udvikling’ (UBU).
Tanken er, at disse dystre udsigter for livet i fremtiden gør det nødvendigt at forberede børn og unge til en fremtid, hvor de skal medvirke til at forhindre de værste katastrofer.
Feltet for bæredygtig udvikling er endnu mere komplekst end feltet for miljøbeskyttelse, men der er mange fællestræk.
Det er også sådan, at man kan tale om tidlige generationer af opfattelsen af UBU i forhold til de nyeste opfattelser.
Heldigvis har ’den nye generation af miljøundervisning’ meget tilfælles med den nyeste forskning og praksis for ’uddannelse for bæredygtig udvikling’.
Samtidig gør bredden af UBU det svært at håndtere, hvor UBU passer ind i uddannelserne. Mange vil sige, at UBU bør indgå i alle fag.
Men det kan også let føre til, at ingen rigtigt tager ansvar for kvaliteten og den videre udvikling i den enkelte skole og uddannelsesinstitution.
Forskning og udviklingsarbejder har nogle gode bud på, hvordan dette spørgsmål kan håndteres.
Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU)
Uddannelse for bæredygtig udvikling – behov og mål
UBU og andre typer undervisning
Klimaundervisning som UBU
UBUs placering og potentiale