Biologi på skoleskemaet er den klassiske måde at organisere biologiundervisningen på i folkeskolen og i gymnasiet. I Danmark har vi haft en diskussion, om det nu også er den bedste måde at få biologi på skoleskemaet.
I mange år har biologi også været en del af forskellige former for Natur/teknik- undervisning. Det svarer lidt til traditionen i mange andre lande, hvor faget ’Science’ har været det gennemgående navn for biologi sammen med andre naturfag som fysik, kemi, naturgeografi og geologi.
Selv mener jeg, at det er en fordel, at eleverne oplever de forskellige naturfag i deres eget regi, altså at eleverne har selvstændige fag som biologi, geografi og fysik. I Danmark har vi aldrig haft Kemi som selvstændigt fag på skoleskemaet i folkeskolen.
Det kemi-faglige indhold har været en del af fysikundervisningen. Skolefaget fysik har derfor i perioder været betegnet som Fisk/kemi, selv om det i den almindelige omtale har gået under navnet Fysik.
Dette er i øvrigt tankevækkende, fordi det kemisk-faglige indhold i vores hverdag måske er endnu tættere på os end det fysiske.
Biologi er en naturvidenskab
Biologi og de andre naturvidenskaber har som formål at bidrage med stadigt mere troværdig viden om, hvordan naturen fungerer. Den naturvidenskabelige viden bliver aldrig endegyldig. Men den vil være det til enhver tid bedste bud på, hvordan naturlige fænomener kan forklares og forstås.
Vi har mange store opdagelser af biologiske fænomener, som har vendt op og ned på den biologiske opfattelse af livet og det levende.
Tænk for eksempel på Dawins teori om den biologiske evolution eller opdagelsen af, hvordan DNA fungerer for arvelighed.
Da naturvidenskabelig viden altid vil være under faglig kritik, så vil man i mange sager kunne finde videnskabsfolk, som har forskellige opfattelser af, hvad der er den bedste forklaring på et bestemt naturfænomen.
Det har vi f.eks. set i forhold til, om ændringer i det globale klima især skyldes menneskets aktiviteter, eller især er på grund af naturlige svingninger.
Hvorfor et selvstændigt fag i Biologi?
Et vigtigt led i elevernes skolegang er, at de får en fornemmelse af forskellige fagområder, så de senere bedre kan forstå, hvorfra man har sin viden.
Jeg tænker det lidt som kendskabet til et bibliotek.
Hvis man har et spørgsmål om ’de første mennesker’ på jorden, så er der stor forskel på, om man søger oplysningen under Religion eller under Biologi.
Der er ikke noget i vejen for at søge oplysninger om, hvordan religioner forklarer menneskets ’skabelse’, men det giver en helt anden type ’kendsgerninger’ end den biologiske.
Der er nemlig meget forskel på myter og evidensbaseret videnskab.
Man kan sige, at vi kan skelne mellem, at kan vi forstå nogle fænomener, i forhold til, om vi synes om, at de er sådan.
For eleverne vil det øge deres indsigt, hvis de kan forstå specifikt at søge efter forskellige fags viden: naturvidenskabelig viden, historisk viden, og meninger om en konkret problemstilling eller forhold.
Naturformidling
Naturoplevelser i naturen
Ekskursioner ud af skolen
Naturundervisning i skolen
Praktisk arbejde i naturundervisningen
Biologiundervisning
Natur/teknologi
Tværfaglig undervisning om natur
Undervisningsmaterialer
Søren Breiting