Om Publikationer.dk

Mit navn er Søren Breiting.

Med denne hjemmeside gør jeg det lettere at finde og hente udvalgte bøger, som giver indsigt i emner som
– pædagogik,
– undervisning,
– uddannelse,
– skoleudvikling,
– natur,
– miljø,
– bæredygtig udvikling og
– samfundets udvikling i det hele taget.
– MM

I mit professionelle virke har jeg netop arbejdet med udvikling inden for disse områder og medvirket til at blive klogere på en række forhold og processer gennem forskning, udvikling og undervisning i Danmark, i Norden og i en række andre lande som Thailand, Ungarn, Sydafrika, Namibia m.fl.

Også relevante artikler i pdf-format er tilgængelige på
Publikationer.dk

Se venligst i linket Blog i menu øverst til højre efter de konkrete publikationer, og hvordan de downloades / hentes til egen computer (ind til jeg har fået lavet undersider.)

Søgefunktionen finder også mange publikationer, der er lige til at blive hentet.

Søren Breiting

Hovedmenu

Om Søren Breiting som fotograf, her hos AgeFotostock (Åbner i ny fane)

Samarbejde om udvikling

Mine 40 års fokus på skoler, undervisning og udvikling har bragt mig mange glæder i samarbejdet med lærere, kolleger og forskere i ind- og udland. – For slet ikke at tale om samværet med mange forskellige elever.

Netop det at få mere indsigt i mekanismer, som fremmer elever og læreres trivsel og engagement, er formålet med Publikationer.dk

Jeg håber, at mine mangeartede erfaringer kan hjælpe lærere og uddannere til selv at finde deres ben i, hvilken undervisning og pædagogik de ønsker at fremme.

Meget banalt, så tror jeg på, at vores eftertænksomhed efter nye erfaringer og nye input fra læsning og samvær er vejen til en dybere indsigt og bedre praksis.

Erfaringer fra praksis og udvikling af begreber bliver en vigtig del heraf.

Pædagogik og undervisning er komplekse opgaver.

Jeg gik sammen med to kolleger om at starte ’Ekskursionsprojektet’ i 1989. Vi ville finde ud af, hvordan man kunne øge elevers udbytte af klassers ekskursioner ud af skolen. Vi fandt straks ud af, at vi hermed vovede os ind i undervisningens og pædagogikkens fulde kompleksitet.

Det samme gælder for stort set alle tilgange og indsatser for at skabe pædagogisk udvikling, man konkret går i gang med. Det er både fascinerende og udfordrende.

Det frugtbare har for mig været, at i denne kompleksitet har der altid kunnet findes lighedspunkter og stof til eftertanke på tværs af ganske forskellige emner.

For mig har nogle af de mest interessante fælles temaer været

– Handlekompetence og demokrati

– Udviklingen af ejerskab (’mental ownership’) og engagement

– Praksis og teori (erfaringer og begrebsdannelse)

– Forhold mellem faglighed og tværfaglighed.

– Miljø og sundhed.

– Samfund og udvikling.

Disse temaer har kunnet studeres og udvikles i arbejdet med Naturfagsundervisning (Biologi, Naturhistorie, Natur / teknik / teknologi, Geografi), Naturformidling, Miljøundervisning, Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), Klimaundervisning, International forståelse, Undervisningsmaterialer, Efteruddannelse af lærere, Skoleudvikling m.v.