Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) har en naturlig placering i alle skolefag og op gennem alle skoleårene. Det lyder måske lidt voldsomt, men det er det ikke.
Hvis læreren altid hjælper eleverne til at tænke, at menneskelivet altid skifter, og at der ikke er tale om én udvikling i fremtiden, men om mange mulige fremtider, så er man godt på vej.
Fremtiden afhænger af, hvad mennesker gør og beslutter. Og det er derfor, vi alle skal træne for at være med til at bestemme.
I historie bliver eleverne kloge på, hvordan fortiden har været, og for hvem. De kan sætte sig ind i, hvorfor livsbetingelserne var, som de var, og hvorfor de var så forskellige for forskellige mennesker.
De kan få indsigt i, om historien kunne have formet sig anderledes, og hvad det ville have krævet. Hvem har fordele af beslutningerne, og hvem får ulemperne?
De kan også få indsigt i, hvordan mennesker har været afhængie af miljøet og påvirket det, måske ikke altid så klogt på lang sigt.
Kunst og kultur er spejl af, hvordan man gennem tiderne har opfattet verden og ens handlemuligheder.
Kreative fag kan inddrage innovativ tænkning i forhold til bæredygtig udvikling og alternativer til de dominerende tilgange.
Sprogfag kan på samme måde huske at understrege de udviklingsmæssige aspekter af tekster og formidling.
Naturfagene har uendelig mange berøringsflader i forhold til overvejelser over bæredygtig udvikling.
I det hele taget skal man nok overveje, om man skal tale om ’en bæredygtig udvikling’ eller – bedre – ’en mere bæredygtig udvikling’. For alt vil være relativt, og man vil aldrig kunne få fuld vished, ligesom alt vil rumme dilemmaer og spørgsmålet om for hvem og hvordan.
Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU)
Uddannelse for bæredygtig udvikling – behov og mål
UBU og andre typer undervisning
Klimaundervisning som UBU
UBUs placering og potentiale