Hvordan bliver man klogere og mere indsigtsfuld? Ja, vi danner jo alle nye erfaringer livet igennem og tænker over, hvad vi oplever, læser og diskuterer med andre.
Når vi sammenligner vore egne erfaringer med andres erfaringer om de samme forhold, så kan vi få udfordret vore umiddelbare opfattelser og måske revidere vore egne opfattelser til ny indsigt.
I vore velstående samfund har vi afsat resurser til at uddanne folk, som får til opgave at undersøge og udvikle tanker og løsninger, som ligger uden for den enkeltes formåen. Disse forskere maser livet igennem med at blive klogere på naturen og livet og formidle det til samfundet, så vores kollektive indsigter øges.
I den proces bliver vi alle dygtigere og mere indsigtsfulde til at forstå verden og til at håndtere små og store problemer, som nager os. Vi får del i denne proces ved at blive undervist, ved at lytte til ’kloge folk’ i medierne og ved at læse og diskutere stoffet.
Ser vi på den medicinske forskning, så er det oplagt, at dens langsigtede mål er at bidrage til vores bedre sundhed og velvære og til bedre at kunne forstå betingelserne for den.
Men her og nu vil der være forskning, som søger at blive klog på nogle grundlæggende biologiske mekanismer ’, kaldet grundforskning. Den giver ikke lige her og nu umiddelbare sundhedsfremmende resultater. Men på lang sigt forventer man, at den fremmer forståelsen og mulige behandlinger. Ofte kan man ikke forudsige konkret hvor og hvordan, eller hvornår.
Anden forskning – og den er meget omfangsrig – arbejder på at forfine behandlingsmetoder og på at udvikle nye behandlinger, f.eks. nye typer medicin. Udvikling og anvendt forskning, hvor man har et konkret forventet resultat.
Ser vi på den pædagogiske forskning, så er der blandt andet to forskellige tilgange, nemlig den beskrivende, som søger at give en så objektiv beskrivelse af et bestemt pædagogisk forhold. Det kunne være, hvilke linjefag lærere har, som underviser i et bestemt fag, eller om hvad eleverne får ud af natur/teknik-undervisningen på et bestemt klassetrin.
Ofte sker det i form af en evaluering af nye vilkår eller indførelse af ændrede undervisningsformer i skolen.
En anden form for forskning knyttes til udviklingsprojekter, hvor man søger at implementere nytænkning i undervisningen. De kan tage mange former, hvor det er meget almindeligt, at de har et normativt sigte. Det kunne også være at starte med et fremmedsprog et klassetrin tidligere.
Fordi det pædagogiske felt er så komplekst, så kan det pædagogiske forskningsfelt og udviklingsområde tage mange former, som ikke lader sig kategorisere stringent. Men der er en klar tendens til at involvere aktørerne meget mere i selve processen, så det ikke alene er universitetsforskeren, som kommer og ’måler’ på praksis i skolen.
Det fremgår meget tydeligt af de tilgængelige forskningsrapporter og artikler, som her er tilgængelige for umiddelbar download.