Projektansøgninger og skoleudvikling

Skoleudvikling og pædagogiske udviklingsarbejder kan med fordel søges integreret i skolens kultur, altså hvordan man taler om skolen og den enkeltes undervisning, og hvilke sociale mekanismer som man søger at fremme som et gennemgående træk.

Skoleudvikling og pædagogiske udviklingsarbejder foregår dog ofte under rammer, hvor der er behov for ekstra resurser. Det største behov er til ekstra tid til de deltagende lærere, som skal frigøres i et antal timer, så de får bedre tid til at planlægge, diskutere og nedskrive deres erfaringer fra udviklingsarbejdet.

Efter mine erfaringer bør et udviklingsprojekt ikke afvige alt for meget fra lærernes kendte hverdag.

Det er nemlig en velkendt mekanisme, at små fornyelser er lettere at fastholde efter et projekt, end store, forkromede nyskabelser.

Sådanne store, forkromede forsøgsarbejder er ofte knyttet til betydelige ekstra resurser, oftest eksterne. De kan give kolorit til skolearbejdet for lærerne, så det skal man ikke undervurdere, men jeg fornemmer, at praksis alt for let falder tilbage til det gamle, når de eksterne resurser tørrer ud.

Når den store indsats er gennemført, så bliver der behov for, at lærerne ’puster ud’ med fare for næsten at vende tilbage til den gamle praksis.

Behovet for ekstra resurser fra eksterne kilder er helt oplagt. Dilemmaet for skolen og lærerne er, at man så vidt muligt bør undgå at blive fremmedstyret. Det kan være fint at blive inspireret, når der udbydes resurser til særlige udviklingsprojekter, men sørg for, at det er skolens agenda og lærernes behov, som bliver tilgodeset.

Her er nogle huskepunkter til eventuelle ansøgninger:

– Timer til projektudarbejdelse (gerne med sparringspartner).

– Timer til løbende ekstra forberedelse og møder med ekstern resurseperson.

– Timer til at bearbejde erfaringerne og udforme rapport.

– Gerne timer til at fremlægge resultater for kolleger og andre.

– Eventuelle ekstraudgifter til selve undervisningen.

– Meget gerne en sum til at få rapporten trykt.

Det sidste punkt kan synes overflødigt i disse online tider, men det har værdi for de involverede lærere og faktisk for skolens anseelse, at man kan lægge fysiske rapporter på bordet. Måske kan Pædagogisk Central være behjælpelig.

Det kan være en stor fordel, hvis udviklingsarbejdet sker i tilknytning til lærernes efteruddanelse.

Søren Breiting

Skoleudvikling
Skoleudvikling på den enkelte skole
Lærerens udvikling
Efteruddannelse af lærere
Ildsjæle på skolen
Skolesystemets udvikling
Samarbejde med eksterne aktører og resursepersoner
Internationalt samarbejde
Formidling af erfaringer
Projektansøgninger og skoleudvikling
IT og pædagogisk udvikling