Forstå miljøundervisning i udvikling

Miljøundervisning i grundskolerne og på ungdomsuddannelserne har været diskuteret i årtier. Faktisk siden 70’erne, hvor progressive lærere lavede undervisning om forureningsproblemer i det danske samfund.

Tænkningen om miljøundervisning har udviklet sig grundlæggende siden. Alligevel kan det være oplysende at forstå udviklingen i miljøundervisning, fordi man derved bedre kan forstå de vigtigste perspektiver for moderne miljøundervisning.

Det nordiske samarbejde om miljøundervisning

Tilbage i 1985 deltog jeg i et stort arrangement i Oslo i Norge om miljøundervisning. Norge havde inviteret skoleklasser og konsulenter til Norge for at sætte fokus på miljøundervisning i de nordiske lande.

Det var det andet af de såkaldte Nordiske symposier i miljøundervisning, som var igangsat af Nordisk Ministeråd for at fremme miljøundervisningen i de nordiske lande. De nordiske symposier for miljøundervisning blev afviklet hvert andet år fra 1983 til 1991.

Deltagerne var foruden lærere repræsentanter for undervisningsministerier, miljøministerier, NGO’er og pædagogiske forskere. De norske aktører havde sat alle sejl til et stort arrangement, også båret af Norges profil for bæredygtig udvikling, der senere kom til udtryk i Brundtlandrapporten.

Hvad er baggrunden for miljøundervisning

Man kan kort begrunde ønsket om miljøundervisning med en konstatering af, at samfundet havde forurening og andre miljøproblemer, så derfor skulle skolerne hjælpe med til at løse problemerne.

I alle lande kom landets miljøministerium til at spille en aktiv rolle med at skubbe på indførelsen af miljøundervisning i landets skoler. Synet fra miljøministeriet var, at skolerne skulle hjælpe ministeriet med at få befolkningen til at opføre sig mere miljøvenligt og dermed bidrage til løsning af ministeriets opgaver.

I alle lande spillede NGO’er og andre aktører også en rolle.

Set fra landets undervisningsministerium var miljøundervisning ikke nær så presserende en opgave. Her var der i forvejen alt for mange ønsker til, hvad folkeskolen skulle tage sig af.

Det var tankevækkende, at Danmarks undervisningsminister Ritt Bjerregaard i 1977 på den berømte UNESCO-konference i Tbilisi om miljøundervisning talte for indførelse af undervisning om arbejdsmiljø – ikke miljøundervisning generelt.

Socialdemokratiet havde naturligvis en agenda om at fremme et bedre arbejdsmiljø, men var ikke særligt optaget af miljøproblemer.

Hvad er hensigten med miljøundervisning

Hensigten med miljøundervisning var altså at fremme befolkningens opmærksomhed over for miljøproblemer i en tid, hvor det var svært at overbevise befolkningen om, at de skulle løses.

Dette førte let til et ønske om ’adfærdsmodificering’, altså at få ændret alles adfærd i forhold til miljøet og at bruge eleverne som instrumenter til det.

Dette er stadig en fremherskende opfattelse i store dele af verden, selv om vi i dag har et mere udviklet begreb om miljøundervisning.

I dag er der en stigende erkendelse af, at miljøundervisning bør tænkes langt mere omfattende og langsigtet.

Det drejer sig om at hjælpe elever til at engagere sig i samfundets problemer, så de kan være med til at skabe en fremtid, som de selv og deres børnebørn er tjent med.

Ønsket om uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) skal forstås sådan. Og på den måde ligger UBU fint i forlængelse af moderne miljøundervisning.

Hvad er det vigtigste i miljøundervisning

På en måde er det vigtigste resultat af vellykket miljøundervisning, at eleverne udvikler et engagement i menneskets problematiske forhold til naturgrundlaget, og at de engagerer sig i, hvordan de kan bidrage til at føre udviklingen i deres ønskede retning. Eleverne får styrket deres handlekompetence over for miljøproblemer.

Derved får miljøundervisning et afgørende demokratisk perspektiv.

Ikke alle er enige om, hvad der kan betegnes som et miljøproblem, og heller ikke enige om, hvordan man skal imødegå hvert miljøproblem.

Der er forskellige holdninger og interesser knyttet til miljøet ligesom til alle andre samfundsproblemer. Miljøproblemer er kontroversielle.

Jo mere man kender til et miljøproblem, jo mere indviklede er de også typisk, blandt andet på grund af de modsat rettede interesser. Miljøproblemer er komplekse problemer, både at tage stilling til og at imødegå.

Derfor kan man sige, at det vigtigste i miljøundervisningen er, at eleverne opbygger et engagement i menneskets forhold til miljøet, selv om problemerne er indviklede, og selv om folk ikke er enige om deres løsning, og at eleverne har mod og indsigt til at præge udviklingen.

Bedste praksis for moderne miljøundervisning

Der er heldigvis masser af erfaringer om, hvordan man kan få dette syn på miljøundervisning til at fungere i praksis. Mange erfaringer er opsummeret i bogen ’Miljøundervisning i udvikling’.

Nogle vigtige holdepunkter er:

– Lad eleverne medvirke til at indkredse, hvilket miljøproblem de synes er vigtigst at arbejde med.

– Sørg for, at eleverne møder mennesker med forskellige holdninger til problemet.

– Hjælp eleverne med at få en dybere indsigt i forskellige faglige aspekter af problemet.

– Hjælp eleverne til at kunne gøre noget ved problemet ud fra en realistisk vurdering af, hvad de dermed kan opnå.

– Lad eleverne blive bevidste om deres erfaringer.

Hermed bliver den nye generation af miljøundervisning næsten det samme som undervisning for bæredygtig udvikling. Og den får varig betydning for elever og samfund.

Miljøundervisning
Miljøvenlig adfærd
Handlekompetence
Forstå miljøundervisning i udvikling
Nye generation af miljøundervisning

Søren Breiting

«Å arbeide med problem det ikkje finst løysing på» – Rapport nr 2 fra Muvin 2 i Norge (Gratis publikation Åbner i ny fane).