Tværfaglig undervisning om naturemner har været meget udbredt i folkeskolen gennem mange år. Med tværfaglig undervisning kan der menes forskellige ting:
Før i tiden havde vi i folkeskolen faget Orientering, som var defineret som et tværfagligt skolefag. Det hentede fagligt indhold fra en række fag, herunder biologi.
I de senere mange år har vi haft faget Natur/teknik i forskellige versioner, som også er tværfagligt. Det ser jeg nærmere på her. I det følgende behandles naturfagligt stof som en del af bredere, tværfaglige emner generelt.
’Verden er ikke opdelt i fag’
Begrundelsen ’verden er ikke opdelt i fag’ er ofte blevet anvendt som argument for, at det er kunstigt at have en fagopdelt skole og undervisningsskema.
At vi alligevel gennem århundreder har forsøgt at opdele vores forståelse af livet og verden netop i fag, kan nemt blive en lang diskussion. Men pointen er kort, at man ikke kan prøve at forstå alt på én gang. Det gælder både, når der er tale om de videnskabelige fag og om undervisningsfag.
Det er nemlig vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på videnskabsfag og skolefag. Men der er også det forhold mellem dem, at et skolefag henter en del af sin faglighed i et eller flere videnskabsfag. Det sker for, at skolefaget kan tilbyde så opdateret viden, som det på et bestemt tidspunkt er muligt.
Tværfaglig emneundervisning med biologi
’Grønland’ har været et almindeligt emne i de mindre klasser i grundskolen. For børnene giver det et fælles billede af, hvad det handler om. De ser Grønland på kort og globus. De ser film om Grønland, og de ser redskaber fra Grønland og lærer om Grønlands befolkning, geografi og dyreliv.
Det virker interessant for eleverne, for der er så mange måder at anskueliggøre emnet på for også mindre elever. Læreren vælger det faglige indhold ud efter hensyn til, hvad læreren tænker, eleverne har mest brug for at lære.
Ofte vil læreren bruge meget tid i danskundervisningen, som dermed får farve efter Grønland, selv om lærerens formål med den del er at stimulere elevernes færdigheder i læsning og skrivning.
For eleverne har de om Grønland, for læreren har de dansk.
Sådan emneundervisning er meningsfuld for eleverne, for det giver umiddelbar mening det, de lærer noget om. For læreren giver det mulighed for, at undervisningen i forskellige fag får et samlende tema, som giver engagerede elever.
Et grønlandsemne giver også gode muligheder for at udnytte viden om dyreliv og natur til at forstå, hvordan grønlændere lever i nutiden, og hvordan fangersamfund klarede sig igennem året i gamle dage.
En dygtig lærer kan udvælge stoffet, så det stort set alt sammen giver et stort potentiale for elevernes faglige læring.
En mindre kyndig lærer vil kunne fylde undervisningstiden med stof om Grønland, som kan være spændende for eleverne, men som ikke er værd at bruge så meget undervisningstid på.
For læreren er det hele tiden vigtigt at overveje, om tiden bliver anvendt til det mest hensigtsmæssige.
Undervisningstiden er den vigtigste resurse i al undervisning.
For en årrække siden var jeg med til at evaluere mange undervisningsforløb med udgangspunkt i ’ikke fagdelt undervisning på mellemtrinnet’. Det kan du se mere om her.
Problemorienteret undervisning
Arbejdet med Grønland kunne også organiseres helt anderledes, som problemorienteret undervisning.
Det kunne formuleres som: ’Er klimaforandringerne gode for Grønland i fremtiden?’
Her vil det faglige indhold blive begrundet ud fra, om det belyser dette spørgsmål. Det kan være en fin indgang til et forløb, som er tænkt som miljøundervisning eller uddannelse for bæredygtig udvikling.
I disse former for tværfaglig undervisning vil organiseringen være ganske anderledes end i det første grønlandsemne, og eleverne vil have stor indflydelse på, hvilket fagligt indhold der inddrages.
Naturformidling
Naturoplevelser i naturen
Ekskursioner ud af skolen
Naturundervisning i skolen
Praktisk arbejde i naturundervisningen
Biologiundervisning
Natur/teknologi
Tværfaglig undervisning om natur
Undervisningsmaterialer
Søren Breiting