Ser du en ræv i skoven, er du ikke i tvivl om, at det er en ræv. Dyret, du ser, har et navn: ræv. Når du kender navnet, kan du lettere tænke på ’en ræv’. Navnet og din indre forestilling om en ræv smelter nærmest sammen. Man siger, at du har et begreb om en ræv.
Sætter du dig i skovbunden og roder med en pind, så vil du sikkert få øje på en hel del små dyr, som du ikke lige ved, hvad er. Du kender dem måske ikke, men forventer sikkert, at der er andre, som ved, hvad man kalder disse dyr.
Det kan godt være, at der er andre, der kan fortælle dig, hvilke danske dyrenavne, du skal bruge for de enkelte dyr. Men det kan også være, at du er stødt på nogle dyrearter, som endnu ikke har et dansk navn. Disse dyr har så alene deres ’videnskabelige navn’, som videnskabsfolk har givet hver dyreart.
De videnskabelige dyrenavne er ikke gode til naturformidling til almindelige mennesker, uden for biologernes kreds.
Du kan i Projekt Danske Dyrenavne (PDD) læse mere om, hvordan vi har arbejdet for at løse det problem.
Link til Fuglenavne til fugle fra hele verden (Åbner i ny fane).