Klimaundervisning som uddannelse for bæredygtig udvikling er et anderledes koncept end traditionel undervisning i klima.
En traditionel undervisning i klima har til formål, at man lærer at forstå, hvad klima er i forhold til vejr, og hvilke kræfter der skaber klimaet som resultat af det daglige vejr og klodens vilkår. Undervisning i klima er en traditionel del af undervisningen i naturgeografi og fysik og gør god fyldest i sit eget regi.
Når vi i dag er endnu mere optaget af klimaundervisning, er det naturligvis på grund af klimakrisen.
Klimakrisen er en udbredt betegnelse for de problemer, som menneskeheden står over for, på grund af stigningen i drivhusgasser og de deraf følgende menneskeskabte klimaforandringer.
I UBU må vi tænke de klassiske komponenter af klima ind i den større sammenhæng om udviklingen globalt og lokalt med fokus på betydningen for menneskers livskvalitet og muligheder.
Meninger og kendsgerninger om klimakrisen
Arbejdet i skolen med ændringerne i klimaet, både lokalt og globalt, har brug for en skelnen mellem, hvad der er faktuel viden, og hvad der er folks meninger.
Eleverne kan undersøge begge dele, efter at de selv får gjort sig forskellen klar.
At arbejde med ændringer i klimaet og deres konsekvenser er et oplagt emne at lade indgå i undervisningen, og gerne gentagne gange med forskelligt udgangspunkt.
Alene forskellen mellem vejr og klima egner sig til at blive inddraget mange gange, for at eleverne får en stadig dybere forståelse.
I det hele taget tilbyder klimaundervisning sig med virkeligt gode muligheder for at have en engagerende og fagligt udbytterig undervisning. Og det vel at mærke i stort set alle fag.
En vigtig pointe er også, at hvad der opfattes som faktuel viden til dels afgøres af folks holdninger og meninger. Ellers ville fænomenet klimabenægtere ikke eksistere, når stort set den samlede globale videnskab er enig om, at det meste af klimaændringerne skyldes den menneskelige aktivitet – klimakrisen er menneskeskabt – og må imødegås af mennesker.
Lærerens mening er ikke interessant
Lidt provokerende sagt, så er det ikke lærerens mening om klimakrisen, som skal dominere undervisningen, selv om det kan være svært at holde sig tilbage med den faglige viden.
Det helt vigtige på lang sigt er, at eleverne opøver færdigheder i at sætte sig ind i det komplicerede stof og får blik for at gennemskue interessemodsætninger knyttet til udviklingen.
Selv har jeg ofte brugt det trick at få givet elevernes potentielle børnebørn en plads i klassen. Herved er det konkret at diskutere, om de beslutninger, vi tager i dag, er i vore børnebørns interesse.
Det er i UBU elevernes handlekompetence, der skal udvikles, ligesom i den nye generation af miljøundervisning.
Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU)
Uddannelse for bæredygtig udvikling – behov og mål
UBU og andre typer undervisning
Klimaundervisning som UBU
UBUs placering og potentiale