Sørg for større udbytte af praktiske aktiviteter i de forskellige naturfag ved at følge disse tips, som øger elevernes teoretiske forståelse og begrebsudvikling. Artiklen har været bragt i Biologforbundets blad Kaskelot nr. 241 (2022), S. 40-43. Artiklen henvender sig til lærere i folkeskolen og til lærerstuderende. Her kan du se, hvordan fagligheden i naturfagsundervisningen kan … Læs mere
Soren Breiting, Eva Csobod, Petra Lindemann-Matthies & Jurgen Mayer Consequences of the new strategy of IUCN for environmental (biodiversity) education In: Elcome, D. (ed.): Education and communication for biodiversity. Key concepts, strategies and case studies in Europe. IUCN,Gland: 36-39..Project: Education for sustainable development. Get the chapter here about Environmental Education and Biodiversity Education (opens in … Læs mere
Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) har en naturlig placering i alle skolefag og op gennem alle skoleårene. Det lyder måske lidt voldsomt, men det er det ikke. Hvis læreren altid hjælper eleverne til at tænke, at menneskelivet altid skifter, og at der ikke er tale om én udvikling i fremtiden, men om mange mulige fremtider, … Læs mere
Klimaundervisning som uddannelse for bæredygtig udvikling er et anderledes koncept end traditionel undervisning i klima. En traditionel undervisning i klima har til formål, at man lærer at forstå, hvad klima er i forhold til vejr, og hvilke kræfter der skaber klimaet som resultat af det daglige vejr og klodens vilkår. Undervisning i klima er en … Læs mere
Formålet med uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) er at forberede elever til at være aktive i at forme og realisere fremtidens samfund. I medvirken hertil forventes elever at kunne tænke mange hensyn ind i overvejelserne. Selv om der er modstridende interesser, og det hele er meget indviklet, så anses det for vigtigt, at eleverne alligevel … Læs mere
Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) er måske et af de allervigtigste områder for skolens undervisning og udvikling, som skolefolk og alle vi andre burde interessere os for. Men i Undervisningsministeriet modtager man utallige ønsker til, hvad de danske skoler skal lære eleverne. Det er slet ikke gjort med grundlæggende færdigheder, for der er hele tiden … Læs mere
På andre sider her er der beskrevet den nytænkning, som førte væk fra at opfatte miljøundervisning som primært at have til formål at få elever til at opføre sig mere miljøvenligt, altså droppe adfærdsmodificeringen. I stedet blev fokus at få indsigt i miljøproblemer som samfundsproblemer, med de iboende konflikter og forskellige interesser knyttet dertil, og … Læs mere
Tænkningen om miljøundervisning har udviklet sig grundlæggende siden den spæde start. Alligevel kan det være oplysende at forstå udviklingen i miljøundervisning, fordi man derved bedre kan forstå de vigtigste perspektiver for moderne miljøundervisning. Miljøundervisning i grundskolerne og på ungdomsuddannelserne har været diskuteret i årtier. Faktisk siden 70’erne, hvor progressive lærere lavede undervisning om forureningsproblemer i … Læs mere
At udvikle elevernes handlekompetence over for miljøproblemer er i dag et anerkendt mål. Ordet handlekompetence bliver nemt opfattet meget bogstaveligt, noget som nemt kan måles. Sådan er handlekompetence dog ikke tænkt. Handlekompetence udtrykker sig nemlig ved, at man er villig til at gøre noget ved problemer, som man selv mener er vigtige, men som man … Læs mere
En mere miljøvenlig adfærd er det, mange tænker på må være formålet med miljøundervisning i folkeskolen. Det vil sige bedre adfærd i forhold til affald og genbrug. Også mindre belastning af miljøet med forurening og forbrug af resurser. Det er der ikke noget i vejen med, men dette syn på miljøundervisningen har sine begrænsninger. Det … Læs mere