På andre sider her er der beskrevet den nytænkning, som førte væk fra at opfatte miljøundervisning som primært at have til formål at få elever til at opføre sig mere miljøvenligt, altså droppe adfærdsmodificeringen.
I stedet blev fokus at få indsigt i miljøproblemer som samfundsproblemer, med de iboende konflikter og forskellige interesser knyttet dertil, og at blive engageret i at gøre noget ved problemerne ud fra egne intentioner. Det kalder vi at styrke elevernes handlekompetence over for miljøproblemer.
Denne fornyelse er så grundlæggende, at den fortjener betegnelsen ’Den Nye Generation af Miljøundervisning’. Man kan sige, at den er udtryk for et paradigmeskift i opfattelsen og praksis af miljøundervisning.
Erfaringen viser, at det ikke er klogt at forsøge at være adfærdsmodificerende samtidig med at man ønsker at udvikle elevernes handlekompetence.
Interessante forskelle
Den nye generation af miljøundervisning (NGM) udviser en række interessante forskelle i forhold til tidligere generationer af miljøundervisning.
En afgørende forskel er, at den nye generation ikke har det største fokus på naturen, men på menneskers indbyrdes forhold i relation til udnyttelsen af naturen. Derved bliver det faglige indhold ikke domineret af naturfagene, selv om de bør spille en vigtig rolle.
Undersøgelser i forhold til et valgt miljøproblem bliver altså ikke især undersøgelser af naturen, men af mennesker og deres interesser og holdninger til miljøproblemet.
Når eleverne vælger, hvilket miljøproblem de vil arbejde med, skal læreren hjælpe eleverne til at finde et problem med en konkret lokal forankring. Det er ønskeligt, fordi det giver mulighed for, at klassen kan få indsigt i folks opførsel og meninger i forhold hertil, og også give handlemuligheder for eleverne.
Læreren gør sit til, at eleverne kan se det globale i det lokale, og det lokale i det globale.
Læreren lægger vægt på, at eleverne får en fornemmelse af tid og udvikling, altså fra ’gamle dage’, til nutid, til fremtiden, som kan se ud på flere måder.
Der er mange måder, at læreren kan hjælpe eleverne til at få en konkretisering af dette, blandt andet er det fint at få introduceret ’elevernes børnebørn’ i klassen.
Der er mange flere interessante forskelle mellem de forskellige opfattelser af miljøundervisning, og som sagt kobler den nye generation af miljøundervisning fint til intentionerne med uddannelse for bæredygtig udvikling.
Miljøundervisning
Miljøvenlig adfærd
Handlekompetence
Forstå miljøundervisning i udvikling
Nye generation af miljøundervisning