En mere miljøvenlig adfærd er det, mange tænker på må være formålet med miljøundervisning i folkeskolen. Det vil sige bedre adfærd i forhold til affald og genbrug. Også mindre belastning af miljøet med forurening og forbrug af resurser.
Det er der ikke noget i vejen med, men dette syn på miljøundervisningen har sine begrænsninger.
Det bliver nemt en form for instruktion i den rette opførsel over for miljøet. Den slags er der masser af brug for som opdragelse. Man kunne kalde det milljøopdragelse. Det ligner lidt det, at vi lærer vore børn og unge mennesker at huske at tørre skoene af på måtten, når de træder ind i et hus.
Har vi succes med dette i opdragelsen, så får børnene gode vaner, som gør dem lettere at være sammen med.
Gode vaner er altid et gode for omgivelserne. Men miljøproblemer er så indviklede, at de ikke kan løses ved gode vaner alene.
Samtidig må vi tænke miljøundervisningen i et perspektiv for fremtiden: Vi ved faktisk ikke, hvilke miljøproblemer der bliver de mest presserende i fremtiden for vore børn og unge.
Hvorfor begrænset virkning?
Fokus på bestemte konkrete løsninger af miljøproblemer har en begrænset rækkevidde. De kan faktisk blive en hæmsko i nogle tilfælde. Se her eksemplet med opvarmning.
Opvarmning med el-radiatorer har været fy-fy i mange år, fordi elektricitet fra kraftværker var en kilde til energi, som belastede miljøet ekstra meget med deres forbrug af kul og olie.
I dag er der fokus på strøm fra vindmøller, kaldet vindstrøm, og vindstrøm anses for at blive en vigtig forsyning af elektricitet i fremtiden, ikke mindst ud fra et miljøhensyn.
Dette skifte i syn på, hvad der er den rigtige miljøvenlige holdning, viser, at vi er nødt til at tænke væk fra de konkrete løsninger i miljøundervisningen. Miljøopdragelse er fint, men det er ikke løsningen på at ruste de unge mennesker til en tid, hvor der hele tiden vil være nye miljøproblemer at tage stilling til.
Derfor er der mere perspektiv i elevernes læring, hvis den handler om at forstå de forskellige hensyn, der kan tages i forhold til miljøet. At lære eleverne de tekniske løsninger her og nu, som ligger i miljøopdragelsen, er kun en lille del af løsningen.
Skolen bør fremme miljøvenlig adfærd
Skolens dagligdag bør dog under alle omstændigheder fremme elevernes miljøvenlige adfærd af flere grunde. Dels vil det nedsætte skolens belastning af miljøet, dels vil det give eleverne erfaring med miljøvenlige løsninger, og dels vil det kunne inddrages som emne i undervisningen.
Vi kan kalde det miljøvenligt management på skolen.
Vi må bare ikke forveksle det med miljøundervisning, som for alvor engagerer eleverne i samfundets komplekse problemer med miljø, klima osv. alene.
Den pædagogiske tilgang til miljøproblemer kan med fordel være meget mere på elevernes præmisser med åbne spørgsmål og gode muligheder for, at eleverne er undersøgende, eftertænksomme og handlende.
Se mere herom under siderne om handlekompetence, en ny generation af miljøundervisning o uddannelse for bæredygtig udvikling.
Heldigvis har vi et meget omfattende erfaringsgrundlag for at komme videre ad den vej.
Det er i øvrigt en god ide, at eleverne bliver fokuserede på, hvad der fremmer andre menneskers miljøvenlige adfærd, sådan som jeg har lagt op til i min skolebog til miljøundervisning; Genbrug i kommunen. Gyldendals Miljøundervisning, og ikke mindst i Lærerens bog til Genbrug i kommunen.
Miljøundervisning
Miljøvenlig adfærd
Handlekompetence
Forstå miljøundervisning i udvikling
Nye generation af miljøundervisning
Andre publikationer
Miljø og forbrugeradfærd (Åbner i ny fane, Gratis publikation)
Forbrugeradfærd og miljøbelastning (Gratis publikation, åbner i ny fane).
Miljøvenlig adfærd i familien: Et studie af familiemedlemmernes involvering og sociale interaktion (Åbner i ny fane – Ikke gratis).