Inspiration til bedre ekskursioner

Inspirationer til ekskursioner – en vejledning for lærer om økologiske gårdbesøg og andre ud-af-huset aktiviteter for skoleklasser.

Hent publikationen her og giv dine elever bedre udbytte af jeres ekskursioner

Denne publikation er en håndsrækning til alle, der arrangerer ekskursioner, og som ønsker, at deltagerne får det bedste udbytte af oplevelsen. Mange voksne går i dag rundt med gode minder fra deres skoletid, som netop knytter sig til oplevelser på ekskursioner.

Sådanne oplevelser kan altså holde sig igennem rigtigt mange år. På den anden side viser den pædagogiske forskning også, at der er store muligheder i at forbedre deltagernes faglige udbytte af ekskursioner.
Dette er ikke mindst påtrængende i disse år i folkeskolen, hvor lærerne presses til at fokusere ekstra meget på elevernes faglige udbytte.

Hvis læreren skal kunne tage på de livgivende ekskursioner, skal læreren også kunne forsvare den anvendte tid i form af fagligt udbytte for eleverne over for forældre og skolens ledelse. Det hjælper denne udgivelse med til.

Forfattere: Søren Breiting, Lektor, Danmarks Pædagogiske Universitet Dorte Ruge, Kommunikationskonsulent, Økologisk Landsforening

Udgiver: Økologisk Landsforening, Århus 2007.

Lay-out: Par No 1. Papir: FSC

Foto: Søren Breiting, Martin Skov Rasmussen, Ole Bo Jensen

Inspirationer til ekskursioner – en vejledning for lærer om økologiske gårdbesøg og andre ud-af-huset aktiviteter for skoleklasser.

Vejledningen viser, hvordan bl.a. besøg på et økologisk landbrug kan styrke udbyttet i naturfag og hjemkundskab. Vejledningen kan overføres til ekskursioner i alle fag.

Udgivet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet. Vejledningen er udgivet maj 2007 med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og kan downloades på www.okologi.dk/undervisning

Skriv en kommentar