Haver til Maver

Hvad får eleverne ud af at komme udendørs fra skolen og opleve nye, konkrete aktiviteter, som virker umiddelbart meningsfulde for dem?

Hent bogen, som fortæller om erfaringerne med Haver til Maver initiativet til folkeskoleelever

Og her i den reviderede 2. udgave

Haver til Maver
– et studie af engagement, skolehaver og naturformidling

Forfattere: Karen Wistoft, Camilla Roed Otte, Mikkel Stovgaard & Søren Breiting

© 2011, Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
samt forfatterne.

Citat fra bogen:

Når vi taler med børn om deres oplevelser på Krogerup, så ser vi dem typisk kikke forbi os og fortælle
om deres oplevelser, som de fremkommer på deres indre ’biograf’. De fortæller engageret om, hvad de
lavede, og hvordan det føltes, og om hvilke mennesker, der tog sig af dem, og om eventuelle konflikter
o. lign., der opstod i forbindelse med besøget.


Børnenes erindringsbilleder fremstår som sansemættede og følelsesmættede ’knager’ for deres
’episodiske hukommelse’. Med ’episodisk hukommelse’ menes der netop sådanne personlige og sansemættede mere eller mindre unikke erindringer, som vi alle let kommer til at tænke tilbage på.
Børnene lærer måske for første gang at tænde op med brænde i et udendørs komfur, og det vil de
kunne huske og i mange tilfælde kunne gentage under lignende forhold en anden gang. Det er helt
oplagt, at de husker dette langt bedre, end hvis de blot var blevet fortalt om det i klassen. En anden
ting er så, at læreren næppe nogensinde ville finde på at fortælle om at tænde op med brænde i et
udendørs komfur i klassen, for det ville ikke være en del af den gældende læreplan. I Haver til Maver
bliver dette imidlertid en meningsfuld aktivitet, fordi brændets varme skal bruge til at koge og stege
maden. Sammenhæng mellem forskellige læringsmæssige aktiviteter er en rigtigt godt element at have
med i en pædagogisk målsætning.


Den episodiske hukommelse er som sagt præget af sanseoplevelser, og aktiviteterne i Haver til Maver
har gennem deres krops- og sanseliglighed (føle-, smags-, lugte- og synssansen) et stærkt potentiale.
Men det – på en måde lidt deprimerende – er, at udbygning af den episodiske hukommelse ikke er et
væsentligt perspektiv for skolens undervisning. Det er derimod den semantiske hukommelse. Hvor
den episodiske hukommelse er knyttet til erindringen om konkrete ’episoder’, så er den semantiske
hukommelse knyttet til begrebsliggørelsen af det, man har oplevet og husker.



Skriv en kommentar