{"id":678,"date":"2024-03-04T17:52:13","date_gmt":"2024-03-04T16:52:13","guid":{"rendered":"https:\/\/publikationer.dk\/?p=678"},"modified":"2024-03-04T17:52:13","modified_gmt":"2024-03-04T16:52:13","slug":"klima-ambitioese-maal-eller-noedvendig-handling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/klima-ambitioese-maal-eller-noedvendig-handling\/","title":{"rendered":"Klima: Ambiti\u00f8se m\u00e5l eller n\u00f8dvendig handling"},"content":{"rendered":"\n

Politikerne taler om ambiti\u00f8se m\u00e5l for reduktionen af CO2 i Danmark. Men debatten mangler klarhed om de helt afg\u00f8rende pointer: At manglende indsats for at forebygge milj\u00f8problemer f\u00e5r langtr\u00e6kkende \u00f8konomiske konsekvenser for vore b\u00f8rneb\u00f8rn, og at vi m\u00e5 blive bedre til at oplyse om de interessemods\u00e6tninger, som er involveret.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Hver dag h\u00f8rer vi om \u2019ambiti\u00f8se m\u00e5l\u2019 for klimaet, men det er en misvisende formulering, som b\u00f8r gent\u00e6nkes. F\u00f8rst en parallel.<\/p>\n\n\n\n

Falder et barn gennem isen, vil tilskuere straks g\u00f8re alt for at redde barnet. Og det uanset, at det ikke er deres eget barn. Efter ulykken, der forh\u00e5bentlig endte godt, vil lokalsamfundet vurdere, hvordan dette skr\u00e6kkelige kunne ske.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r en s\u00f8 d\u00e6kkes af is, f\u00e5r den en uimodst\u00e5elig tiltr\u00e6kning for mange b\u00f8rn. Simpel logik tilsiger, at det nemt kan g\u00e5 galt, hvis ikke man s\u00e6tter advarselsskilte op langs bredden og kommunikerer i offentligheden om truslerne. Vi vil betragte det som \u2019rettidig omhu\u2019, at myndighederne i fremtiden s\u00f8rger for disse forhold, og for\u00e6ldrene vil indsk\u00e6rpe risikoen for deres b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

Der er sjovt nok ikke nogen, der taler om, at disse tiltag er \u2019ambit\u00f8se m\u00e5l for at l\u00f8se udfordringen\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Der var heller ingen blandt tilskuerne, der under ulykken begyndte at l\u00e6gge \u2019ambiti\u00f8se planer\u2019 for, hvordan man kunne redde barnet i s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

Som oftest taler man om, at mennesker kan v\u00e6re ambiti\u00f8se p\u00e5 deres egne vegne for at opn\u00e5 noget i livet. Og ledere af virksomheder kan f\u00f8re sig frem med formuleringer om \u2019ambiti\u00f8se planer\u2019. Men med samfundsm\u00e6ssige problemer er det en afsporing af debatten at tale om, at man vil l\u00f8se dem ved at v\u00e6re \u2019ambiti\u00f8s\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Samfundsm\u00e6ssige problemer kr\u00e6ver identificering af problemets kerne, ikke mindst af, hvem det er et problem for, og s\u00e5 udvikling af egnede m\u00e5der at im\u00f8deg\u00e5 problemet. Og s\u00e5 naturligvis iv\u00e6rks\u00e6ttelse af de handlinger, der skal til for at overkomme problemet, inklusiv de justeringer, som m\u00e5tte vise sig n\u00f8dvendige undervejs.<\/p>\n\n\n\n

Som gammel forsker\/biolog har det undret mig, hvor elendigt b\u00e5de lokalsamfund og verdenssamfund har v\u00e6ret til at udvise rettidig omhu for at bevare et sundt milj\u00f8 og et uspoleret klima i verden. Store generationsforureninger i Danmark, som allerede var velkendte omkring 1970, er stadig ul\u00f8ste og minsandten om der ikke stadig dukker nye op.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 princippet om, at forureneren skal betale, undergraves stadig i stort m\u00e5l, s\u00e5 regningen lander hos befolkningen generelt. Nordic Waste er kun \u00e9t eksempel.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 det overordnede plan har man traditionelt modstillet \u00f8kologiske hensyn over for \u00f8konomiske hensyn, men det har kun v\u00e6ret delvist anvendeligt.<\/p>\n\n\n\n

Det er nemlig meget sv\u00e6rt at veje \u00f8kologiske hensyn over for \u00f8konomiske hensyn. De f\u00f8rste bliver nemt opfattet som nogle sv\u00e6vende argumenter for sunde \u00f8kosystemer, den biologiske mangfoldighed og menneskets afh\u00e6ngighed af naturgrundlaget, uanset hvor videnskabeligt begrundede de kan v\u00e6re. – Og disse st\u00e5r s\u00e5 over for umiddelbart forst\u00e5elige h\u00e5rdtsl\u00e5ende argumenter om \u00f8konomi, arbejdspladser og velf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 konstatere, at de s\u00e5kaldte \u00f8kologiske hensyn i det store og hele har tabt til de \u00f8konomiske hensyn gennem de sidste 60 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Derfor f\u00e5r vi en langt bedre samfundsm\u00e6ssig analyse ved at skifte \u2019\u00f8kologiske\u2019 ud med \u2019langsigtet \u00f8konomiske\u2019 hensyn.<\/p>\n\n\n\n

Langsigtede \u00f8konomiske hensyn indfanger de fleste af de hensyn, vi normalt kalder \u00f8kologiske. Her er nogle eksempler:<\/p>\n\n\n\n

– Begr\u00e6nsninger af fiskeriet giver umiddelbart f\u00e6rre fisk, men mange flere fisk i fremtiden. Det er ovenik\u00f8bet s\u00e5dan, at man kan fange disse flere fisk med mindre maskinkraft, n\u00e5r der er flere fisk i bestanden.<\/p>\n\n\n\n

– Begr\u00e6nsninger af luftforurening koster, men medf\u00f8rer p\u00e5 sigt mindre sygdom og hospitalsindl\u00e6ggelser og mere arbejdsf\u00f8re medlemmer i samfundet.<\/p>\n\n\n\n

– Det er dyrt at bortskaffe kemikalierester umiddelbart, men n\u00e5r kemikalier spreder sig i jorden og vandmilj\u00f8et, kan udgifterne blive uoverskuelige, for ikke at tale om risikoen for sundheden. Jo mere koncentreret stoffet er, jo billigere er det at h\u00e5ndtere.<\/p>\n\n\n\n

– Neds\u00e6ttelse af forbruget af spr\u00f8jtegifte i landbruget begr\u00e6nser udbyttet her og nu, men beskyttelse af grundvandet er en \u00f8konomisk gevinst p\u00e5 lang sigt.<\/p>\n\n\n\n

– Man kan bruge l\u00f8s af grundvandet som en billig resurse, men med tiden bliver det gode grundvand n\u00e6r kysten \u00f8delagt af indtr\u00e6ngende saltvand, som det bliver dyrt at afsalte.<\/p>\n\n\n\n

– Forebyggelse af oversv\u00f8mmelser koster dyrt her og nu, men konsekvenserne af oversv\u00f8mmelser kan v\u00e6re kolossale udgifter.<\/p>\n\n\n\n

– Optimering af skovenes produktion af tr\u00e6 og t\u00f8mmer sker p\u00e5 bekostning af den biologiske mangfoldighed, som p\u00e5 l\u00e6ngere sigt er uvurderlig og kr\u00e6vende at genoprette.<\/p>\n\n\n\n

– De biologiske videnskaber finder til stadighed nye organismer i naturen, som trods deres beskedne udseende, viser sig at blive guldgruber for fremtidig innovation.<\/p>\n\n\n\n

– At redde truede arter fra kortsigtet \u00f8konomisk vinding bliver en fremtidig stor og kr\u00e6vende udgift.<\/p>\n\n\n\n

Nogle af disse problemstillinger har at g\u00f8re med, at man overudnytter en naturresurse, s\u00e5 den giver et mindre udbytte p\u00e5 lang sigt, eks. fiskeri og grundvand.<\/p>\n\n\n\n

Andre problemstillinger har at g\u00f8re med, at man i udnyttelsen af \u00e9n resurse \u00f8del\u00e6gger muligheden for at udnytte andre resurser, eks. at landbrugets kv\u00e6lstofg\u00f8dning \u00f8del\u00e6gger fiskeri og turisme.<\/p>\n\n\n\n

Fordelen ved at fokusere f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 de \u00f8konomiske perspektiver er for det f\u00f8rste, at \u00f8konomiske argumenter ofte trumfer alle andre. For det andet at regnestykket s\u00e5 opstilles med samme enhed p\u00e5 begge sider af afvejningen.<\/p>\n\n\n\n

Man kunne sp\u00f8rge: Jamen, mister vi ved brugen alene af langsigtede \u00f8konomiske hensyn s\u00e5 ikke de mere abstrakte sider af \u00f8kologiske hensyn? I praksis vil det ikke v\u00e6re tilf\u00e6ldet. Det er nu veldokumenteret, at natur og naturoplevelser v\u00e6rds\u00e6ttes mere og mere \u2013 efterh\u00e5nden som der bliver stadigt mindre uber\u00f8rt natur. Ejendomsm\u00e6glere, rejsebureauer og psykiatere kan dokumentere v\u00e6rds\u00e6ttelsen.<\/p>\n\n\n\n

Med hensyn til etiske argumenter er der vel ikke stor forskel p\u00e5 at fremh\u00e6ve det umoralske i at p\u00e5l\u00e6gge kommende generationer store \u00f8konomiske byrder frem for, at de f\u00e5r et usundt milj\u00f8 og en forarmet natur.<\/p>\n\n\n\n

Det store skisma er netop, at afvejningen af langsigtede hensyn over for kortsigtede \u00f8konomiske hensyn is\u00e6r kommer forskellige generationer til gode. Dermed er der ikke blot tale om en mods\u00e6tning eller konflikt mellem hensyn, men deciderede interessekonflikter mellem generationer.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis synes \u00e5rtusindets st\u00f8rste krise, klimakrisen, at blive synlig for alle generationer. Vildt vejr opleves nu af alle. Frem for at skulle formidles gennem kurver og videnskabelige beskrivelser er virkningerne kommet meget t\u00e6t p\u00e5. Vi er der, hvor der nu globalt er \u2019lig p\u00e5 bordet\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Klimakrisen tegner til at blive alle milj\u00f8problemers overmand, idet forandringerne i klimaet b\u00e5de lokalt og globalt vil forst\u00e6rke en lang r\u00e6kke kendte, men ul\u00f8ste, milj\u00f8problemer og presse samfund til at tage upopul\u00e6re tiltag. Med andre ord forst\u00e6rker klimakrisen tydeligheden af, at de \u00f8kologiske problemer i h\u00f8j grad b\u00e5de er \u00f8konomiske og sociale.<\/p>\n\n\n\n

Det omtalte princip om \u2019rettidig omhu\u2019 f\u00e5r hermed en helt afg\u00f8rende betydning for at im\u00f8deg\u00e5 problemer knyttet til en mere b\u00e6redygtig udvikling, inklusive hensyn til de \u00f8kologiske aspekter, indfanget gennem de langsigtede \u00f8konomiske hensyn.<\/p>\n\n\n\n

Mods\u00e6tningerne i umiddelbare interesser best\u00e5r typisk imellem forskellige grupperinger i samfundet, eks. mellem landm\u00e6nd og fiskere, eller industriejere og forbrugere.<\/p>\n\n\n\n

Den helt alvorlige mods\u00e6tning best\u00e5r mellem umiddelbare interesser hos nulevende over for kommende generationers interesse i et stabilt klima. Vandets stigning i verdenshavene er ret let at t\u00e6nke bekymret om. Men det er ekstra sv\u00e6rt at forestille sig, at millioner i Afrika og Mellem\u00f8sten mister deres livsgrundlag og skaber folkevandringer og flygtningestr\u00f8mme, som vil gribe ind i \u00f8konomien i alle lande.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r samfundet har problemer, vender man sig ofte mod skolen og mener, at det m\u00e5 skolen undervise eleverne i. Vi kender det fra rigtigt mange problemer: Mental og fysisk sundhed, rygning, narko, valg af uddannelse, teenagem\u00f8dre, samfundssind, inklusion, privat\u00f8konomi mm. Et s\u00e5dant \u00f8nske har vi ogs\u00e5 haft vedr\u00f8rende milj\u00f8bevidsthed. Skolerne er blevet opfordret til at undervise i milj\u00f8, genbrug og forbrugeradf\u00e6rd, fordi myndighederne har haft sv\u00e6rt ved at l\u00f8se problemerne i samfundet.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 DPU, Aarhus Universitet, havde vi tidligt taget denne udfordring op i vores forskning, i f\u00f8rste omgang iregi af forg\u00e6ngeren Danmarks L\u00e6rerh\u00f8jskole (DLH). Fokus p\u00e5 det tidspunkt var udviklingen af tv\u00e6rfaglig milj\u00f8undervisning med mulighed for bidrag fra alle skolefag.<\/p>\n\n\n\n

Intentionen var at inddrage eleverne i en undervisning, der forberedte dem til et samfund, hvor milj\u00f8problemer ville v\u00e6re et stadigt mere p\u00e5tr\u00e6ngende problem. Vel at m\u00e6rke problemer, som er meget komplekse og ikke rummer simple faktuelle svar og l\u00f8sninger. Derfor ville l\u00f8sningen for eksempel ikke v\u00e6re at f\u00e5 eleverne til at opf\u00f8re sig milj\u00f8venligt i overensstemmelse med, hvad der blev anset som det rigtige p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Med tiden blev forskningen drejet mere fuldtonet over mod Uddannelse for B\u00e6redygtig udvikling (UBU) med udgangspunkt i Brundtlandrapportens fokus p\u00e5 b\u00e6redygtig udvikling.<\/p>\n\n\n\n

Det var fra fra starten klart for os, at der m\u00e5tte v\u00e6re et dominerende fokus p\u00e5 interessekonflikter. Mange taler ganske vist let om at \u00f8nske en b\u00e6redygtig l\u00f8sning p\u00e5 et konkret problem. Men s\u00e5 snart der skal s\u00e6ttes l\u00f8sninger i v\u00e6rk, dukker uenighederne op. Det sker netop, fordi der er utallige dilemmaer og mods\u00e6tninger imellem interessenterne her og nu. Desuden er der indbygget et v\u00e6ld af personlige dilemmaer for os alle. Og endnu v\u00e6rre bliver det, n\u00e5r man forestiller sig, hvad der vil kunne v\u00e6re kommende generationers interesser i forskellige l\u00f8sninger.<\/p>\n\n\n\n

Med andre ord findes der ikke \u00e9n rigtig b\u00e6redygtig l\u00f8sning p\u00e5 et problem, og der findes heller ikke en endegyldig tilstand, vi kan tro p\u00e5 som et b\u00e6redygtigt samfund. Vi kan derimod meget let finde utallige eksempler p\u00e5 sider af udviklingen i dag, som ikke kan forts\u00e6tte uden store negative konsekvenser, d.v.s. som er ikke-b\u00e6redygtige. Dette er en meget vigtig pointe.<\/p>\n\n\n\n

At bestemme de bedste l\u00f8sninger af de mange mulige, bliver derfor et demokratisk anliggende. Vi m\u00e5 bede om eksperternes bedste l\u00f8sningsforslag, og s\u00e5 m\u00e5 vi tage politisk stilling til, hvad vi prioriterer under indflydelse af, hvem de forskellige l\u00f8sninger er gode for.<\/p>\n\n\n\n

Hvis man ser dette i \u00f8jnene, s\u00e5 er formuleringer som \u2019en ambiti\u00f8s plan for gr\u00f8n omstilling\u2019 noget sludder. Udgangspunktet m\u00e5 v\u00e6re rationelle analyser og overvejelser over, hvad der er mest fornuftigt for borgernes fremtidige trivsel. Ikke s\u00e5dan at forst\u00e5, at vi skal ignorere folks f\u00f8lelser for, hvad der er ret og rimeligt. Men f\u00f8lelserne b\u00f8r relateres til det rationelle, f\u00f8r alvorlige beslutninger tages.<\/p>\n\n\n\n

Vi har set i \u2019minkskandalen\u2019, hvor nemt k\u00e6den kan hoppe af. Hastv\u00e6rk \u00f8ger faren for fejlslagne handlinger med b\u00e5de menneskelige og \u00f8konomiske konsekvenser. De sidste er naturligvis ogs\u00e5 menneskelige, f.eks. at konsekvenserne af de voldsomme kompensationer til et minkerhverv, der allerede var i krise, svarer til flere tusinde kroner pr. dansker.<\/p>\n\n\n\n

I stedet for floromvundne taler om \u2019ambiti\u00f8se m\u00e5l\u2019 b\u00f8r samfundet derfor indrettes til at fremme handlinger, som er \u00f8konomisk hensigtsm\u00e6ssige for flertallet af danskere i fremtiden<\/em>. Det m\u00e5 g\u00f8res med ydmyghed for de usikkerheder, som det naturligvis indeb\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 bruge de bedste videnskabelige redskaber, vi har til r\u00e5dighed for de politiske beslutninger. Og s\u00e5 m\u00e5 vi holde os fra konsekvenser, som ikke<\/em> kan g\u00f8res om igen. Herved lader vi en margin st\u00e5 til de usikkerheder, som altid vil pr\u00e6ge forudsigelserne.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke blot s\u00e5dan, at \u2019isen er usikker\u2019, for der er alt for stor udsigt til, at vi \u2019falder igennem\u2019. Det drejer sig ikke om ambiti\u00f8se m\u00e5l, men om rettidig omhu, s\u00e5 klimaet ikke g\u00e5r helt amok for vore efterkommere.<\/p>\n\n\n\n

Vi, der styrer Danmark i dag, m\u00e5 p\u00e5tage os den \u00f8konomi, som kan v\u00e6re en belastning for os i dag, men som forhindrer at p\u00e5l\u00e6gge vore b\u00f8rneb\u00f8rn ekstra \u00f8konomiske byrder.<\/p>\n\n\n\n

Meget tyder p\u00e5, at vi mangler en lobbyorganisation, som varetager vore b\u00f8rneb\u00f8rns interesser. Lobbyorganisationer som Landbrug & F\u00f8devarer fra landbrugsindustrien har vi mere end nok af. De demonstrerer, at de i hvert fald kun varetager sn\u00e6vre og kortsigtede \u00f8konomiske interesser \u2013 ofte i direkte modstrid med deres medlemmers egne langsigtede \u00f8konomiske interesser.<\/p>\n\n\n\n

Kunne man polemisk kr\u00e6ve, at alle, der s\u00f8ger indflydelse, som minimums-kvalifikation selv skal have b\u00f8rneb\u00f8rn? – S\u00e5 kunne meget m\u00e5ske se bedre ud for den fremtidige \u00f8konomi. Men ind til da m\u00e5 vi efterlyse rettidig omhu og st\u00f8rre kl\u00f8gt og ansvarlighed.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ren Breiting<\/em><\/p>\n\n\n\n

Kronik til dagbladet Politike<\/strong>n<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende er skrevet som kronik til Politiken med aflevering den 3.3.2024.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Politikerne taler om ambiti\u00f8se m\u00e5l for reduktionen af CO2 i Danmark. Men debatten mangler klarhed om de helt afg\u00f8rende pointer: At manglende indsats for at forebygge milj\u00f8problemer f\u00e5r langtr\u00e6kkende \u00f8konomiske konsekvenser for vore b\u00f8rneb\u00f8rn, og at vi m\u00e5 blive bedre til at oplyse om de interessemods\u00e6tninger, som er involveret. Hver dag h\u00f8rer vi om \u2019ambiti\u00f8se … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_sitemap_exclude":false,"_sitemap_priority":"","_sitemap_frequency":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-678","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-generelle-publikationer"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t