{"id":507,"date":"2021-03-27T08:52:23","date_gmt":"2021-03-27T07:52:23","guid":{"rendered":"http:\/\/publikationer.dk\/?page_id=507"},"modified":"2022-01-07T14:11:57","modified_gmt":"2022-01-07T13:11:57","slug":"forstaa-miljoeundervisning-i-udvikling","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/miljoeundervisning\/forstaa-miljoeundervisning-i-udvikling\/","title":{"rendered":"Forst\u00e5 milj\u00f8undervisning i udvikling"},"content":{"rendered":"\n

T\u00e6nkningen om milj\u00f8undervisning har udviklet sig grundl\u00e6ggende siden den sp\u00e6de start. Alligevel kan det v\u00e6re oplysende at forst\u00e5 udviklingen i milj\u00f8undervisning, fordi man derved bedre kan forst\u00e5 de vigtigste perspektiver for moderne milj\u00f8undervisning.<\/p>\n\n\n\n

\"L\u00e6rere,
Samarbejde om milj\u00f8undervisning b\u00e5de p\u00e5 skoler og i Norden hjalp de p\u00e6dagogiske pionerer til ideer om milj\u00f8undervisning i praksis og teori<\/em> – fra ‘forureningsundervisning til milj\u00f8undervisning’.<\/strong><\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Milj\u00f8undervisning i grundskolerne og p\u00e5 ungdomsuddannelserne har v\u00e6ret diskuteret i \u00e5rtier. Faktisk siden 70\u2019erne, hvor progressive l\u00e6rere lavede undervisning om forureningsproblemer i det danske samfund.<\/p>\n\n\n\n

Det nordiske samarbejde om milj\u00f8undervisning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tilbage i 1985 deltog jeg i et stort arrangement i Oslo i Norge om milj\u00f8undervisning. Norge havde inviteret skoleklasser og konsulenter til Norge for at s\u00e6tte fokus p\u00e5 milj\u00f8undervisning i de nordiske lande.<\/p>\n\n\n\n

Det var det andet af de s\u00e5kaldte Nordiske symposier i milj\u00f8undervisning, som var igangsat af Nordisk Minister\u00e5d for at fremme milj\u00f8undervisningen i de nordiske lande. De nordiske symposier for milj\u00f8undervisning blev afviklet hvert andet \u00e5r fra 1983 til 1991.<\/p>\n\n\n\n

Deltagerne var foruden l\u00e6rere repr\u00e6sentanter for undervisningsministerier, milj\u00f8ministerier, NGO\u2019er og p\u00e6dagogiske forskere. De norske akt\u00f8rer havde sat alle sejl til et stort arrangement, ogs\u00e5 b\u00e5ret af Norges profil for b\u00e6redygtig udvikling, der senere kom til udtryk i Brundtlandrapporten.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er baggrunden for milj\u00f8undervisning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Man kan kort begrunde \u00f8nsket om milj\u00f8undervisning med en konstatering af, at samfundet havde forurening og andre milj\u00f8problemer, s\u00e5 derfor skulle skolerne hj\u00e6lpe med til at l\u00f8se problemerne.<\/p>\n\n\n\n

I alle lande kom landets milj\u00f8ministerium til at spille en aktiv rolle med at skubbe p\u00e5 indf\u00f8relsen af milj\u00f8undervisning i landets skoler. Synet fra milj\u00f8ministeriet var, at skolerne skulle hj\u00e6lpe ministeriet med at f\u00e5 befolkningen til at opf\u00f8re sig mere milj\u00f8venligt og dermed bidrage til l\u00f8sning af ministeriets opgaver.<\/p>\n\n\n\n

I alle lande spillede NGO\u2019er og andre akt\u00f8rer ogs\u00e5 en rolle.<\/p>\n\n\n\n

Set fra landets undervisningsministerium var milj\u00f8undervisning ikke n\u00e6r s\u00e5 presserende en opgave. Her var der i forvejen alt for mange \u00f8nsker til, hvad folkeskolen skulle tage sig af.<\/p>\n\n\n\n

Det var tankev\u00e6kkende, at Danmarks undervisningsminister Ritt Bjerregaard i 1977 p\u00e5 den ber\u00f8mte UNESCO-konference i Tbilisi om milj\u00f8undervisning talte for indf\u00f8relse af undervisning om arbejdsmilj\u00f8 \u2013 ikke milj\u00f8undervisning generelt.<\/p>\n\n\n\n

Socialdemokratiet havde naturligvis en agenda om at fremme et bedre arbejdsmilj\u00f8, men var ikke s\u00e6rligt optaget af milj\u00f8problemer.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er hensigten med milj\u00f8undervisning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hensigten med milj\u00f8undervisning var alts\u00e5 at fremme befolkningens opm\u00e6rksomhed over for milj\u00f8problemer i en tid, hvor det var sv\u00e6rt at overbevise befolkningen om, at de skulle l\u00f8ses.<\/p>\n\n\n\n

Dette f\u00f8rte let til et \u00f8nske om \u2019adf\u00e6rdsmodificering\u2019, alts\u00e5 at f\u00e5 \u00e6ndret alles adf\u00e6rd i forhold til milj\u00f8et og at bruge eleverne som instrumenter til det.<\/p>\n\n\n\n

Dette er stadig en fremherskende opfattelse i store dele af verden, selv om vi i dag har et mere udviklet begreb om milj\u00f8undervisning.<\/p>\n\n\n\n

I dag er der en stigende erkendelse af, at milj\u00f8undervisning b\u00f8r t\u00e6nkes langt mere omfattende og langsigtet.<\/p>\n\n\n\n

Det drejer sig om at hj\u00e6lpe elever til at engagere sig i samfundets problemer, s\u00e5 de kan v\u00e6re med til at skabe en fremtid, som de selv og deres b\u00f8rneb\u00f8rn er tjent med.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8nsket om uddannelse for b\u00e6redygtig udvikling (UBU) skal forst\u00e5s s\u00e5dan. Og p\u00e5 den m\u00e5de ligger UBU fint i forl\u00e6ngelse af moderne milj\u00f8undervisning.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er det vigtigste i milj\u00f8undervisning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 en m\u00e5de er det vigtigste resultat af vellykket milj\u00f8undervisning, at eleverne udvikler et engagement i menneskets problematiske forhold til naturgrundlaget, og at de engagerer sig i, hvordan de kan bidrage til at f\u00f8re udviklingen i deres \u00f8nskede retning. Eleverne f\u00e5r styrket deres handlekompetence over for milj\u00f8problemer.<\/p>\n\n\n\n

Derved f\u00e5r milj\u00f8undervisning et afg\u00f8rende demokratisk perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

Ikke alle er enige om, hvad der kan betegnes som et milj\u00f8problem, og heller ikke enige om, hvordan man skal im\u00f8deg\u00e5 hvert milj\u00f8problem.<\/p>\n\n\n\n

Der er forskellige holdninger og interesser knyttet til milj\u00f8et ligesom til alle andre samfundsproblemer. Milj\u00f8problemer er kontroversielle.<\/p>\n\n\n\n

Jo mere man kender til et milj\u00f8problem, jo mere indviklede er de ogs\u00e5 typisk, blandt andet p\u00e5 grund af de modsat rettede interesser. Milj\u00f8problemer er komplekse problemer, b\u00e5de at tage stilling til og at im\u00f8deg\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Derfor kan man sige, at det vigtigste i milj\u00f8undervisningen er, at eleverne opbygger et engagement i menneskets forhold til milj\u00f8et, selv om problemerne er indviklede, og selv om folk ikke er enige om deres l\u00f8sning, og at eleverne har mod og indsigt til at pr\u00e6ge udviklingen.<\/p>\n\n\n\n

Bedste praksis for moderne milj\u00f8undervisning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der er heldigvis masser af erfaringer om, hvordan man kan f\u00e5 dette syn p\u00e5 milj\u00f8undervisning til at fungere i praksis. Mange erfaringer er opsummeret i bogen \u2019Milj\u00f8undervisning i udvikling\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Nogle vigtige holdepunkter er:<\/p>\n\n\n\n

– Lad eleverne medvirke til at indkredse, hvilket milj\u00f8problem de synes er vigtigst at arbejde med.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00f8rg for, at eleverne m\u00f8der mennesker med forskellige holdninger til problemet.<\/p>\n\n\n\n

– Hj\u00e6lp eleverne med at f\u00e5 en dybere indsigt i forskellige faglige aspekter af problemet.<\/p>\n\n\n\n

– Hj\u00e6lp eleverne til at kunne g\u00f8re noget ved problemet ud fra en realistisk vurdering af, hvad de dermed kan opn\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

– Lad eleverne blive bevidste om deres erfaringer.<\/p>\n\n\n\n

Hermed bliver den nye generation af milj\u00f8undervisning n\u00e6sten det samme som undervisning for b\u00e6redygtig udvikling. Og den f\u00e5r varig betydning for elever og samfund.<\/p>\n\n\n\n

Milj\u00f8undervisning<\/a><\/strong>
Milj\u00f8venlig adf\u00e6rd<\/a><\/strong>
Handlekompetence<\/a><\/strong>
Forst\u00e5 milj\u00f8undervisning i udvikling<\/a><\/strong>
Nye generation af milj\u00f8undervisning<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ren Breiting<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u00ab\u00c5 arbeide med problem det ikkje finst l\u00f8ysing p\u00e5\u00bb – Rapport nr 2 fra Muvin 2 i Norge <\/a>(Gratis publikation \u00c5bner i ny fane).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

T\u00e6nkningen om milj\u00f8undervisning har udviklet sig grundl\u00e6ggende siden den sp\u00e6de start. Alligevel kan det v\u00e6re oplysende at forst\u00e5 udviklingen i milj\u00f8undervisning, fordi man derved bedre kan forst\u00e5 de vigtigste perspektiver for moderne milj\u00f8undervisning. Milj\u00f8undervisning i grundskolerne og p\u00e5 ungdomsuddannelserne har v\u00e6ret diskuteret i \u00e5rtier. Faktisk siden 70\u2019erne, hvor progressive l\u00e6rere lavede undervisning om forureningsproblemer i … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":195,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_sitemap_exclude":false,"_sitemap_priority":"","_sitemap_frequency":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"class_list":["post-507","page","type-page","status-publish"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t