{"id":266,"date":"2021-03-02T12:09:25","date_gmt":"2021-03-02T11:09:25","guid":{"rendered":"http:\/\/publikationer.dk\/?page_id=266"},"modified":"2022-07-11T13:17:56","modified_gmt":"2022-07-11T11:17:56","slug":"efteruddannelse-af-laerere","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/skoleudvikling\/efteruddannelse-af-laerere\/","title":{"rendered":"Efteruddannelse af l\u00e6rere"},"content":{"rendered":"\n

At undervise l\u00e6rere<\/strong> er en sp\u00e6ndende opgave. Det har v\u00e6ret en af mine vigtigste opgaver i n\u00e6sten 40 \u00e5r. At skulle m\u00f8de et hold af nye kursister, der hver har l\u00e6rerrollen med som bagage, kr\u00e6ver ydmyghed og professionalisme.<\/p>\n\n\n\n

Der er uendeligt mange m\u00e5der at v\u00e6re en d\u00e5rlig l\u00e6rer p\u00e5. Derfor bliver man glad, n\u00e5r ens kursister begejstret fort\u00e6ller om deres nye erfaringer, siden sidste undervisningsgang.<\/p>\n\n\n\n

Hvis ikke efteruddannelse af l\u00e6rere giver sig udslag i l\u00e6rerens daglige undervisning, s\u00e5 fungerer efteruddannelsen nemlig ikke. L\u00e6rerens udbytte af undervisningen kan naturligvis ikke afl\u00e6ses inden for kort tid.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel er det mit indtryk, at jo f\u00f8r l\u00e6reren under efteruddannelse tager det nye til sig og g\u00f8r det til en del af sin praksis, jo mere frugtbar har efteruddannelsen fungeret.<\/p>\n\n\n\n

Efteruddannelse p\u00e5 Danmarks L\u00e6rerh\u00f8jskole (DLH)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg begyndte min ans\u00e6ttelse p\u00e5 Danmarks L\u00e6rerh\u00f8jskole (p\u00e5 Biologisk Institut) med at undervise p\u00e5 kurser for l\u00e6rere<\/strong> af et halvt \u00e5rs varighed med tre ugentlige timer, d.v.s. p\u00e5 omkring 50 undervisningstimer.<\/p>\n\n\n\n

Desuden havde jeg kurser, der strakte sig over et helt skole\u00e5r, ofte p\u00e5 ca. 120 undervisningstimer, fordi der ogs\u00e5 var indlejret heldagsekskursioner og eventuelt feltkurser.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde p\u00e5 instituttet ogs\u00e5 cand. p\u00e6d. uddannelsen i biologi<\/strong>, hvor jeg underviste i \u00f8kologi. At studere p\u00e5 en cand. p\u00e6d.-uddannelse er ikke at betragte som efteruddannelse, men er en videreuddannelse<\/strong>, fordi de studerende efter endt kandidateksamen opn\u00e5r en ny formel kompetence.<\/p>\n\n\n\n

At gennemf\u00f8re en s\u00e5dan kandidatuddannelse giver selvf\u00f8lgelig de studerende l\u00e6rere et kompetencel\u00f8ft<\/strong> og mere indsigt i b\u00e5de faget og i deres egen praksis. Men succesen afh\u00e6nger ikke af, at den studerende \u00e6ndrer sin praksis.<\/p>\n\n\n\n

Hvis jeg skal v\u00e6re helt \u00e6rlig, s\u00e5 er der en tilb\u00f8jelighed til, at den studerendes egen undervisning i sine klasser kan blive mere rutinepr\u00e6get, fordi den studerende afkr\u00e6ves s\u00e5 stor en indsats i vedkommendes eget studium.<\/p>\n\n\n\n

Men lad os holde os til efteruddannelsen.<\/p>\n\n\n\n

Frem til \u00e5rene inden \u00e5r 2000 kom ca. 20% af alle folkeskolel\u00e6rere p\u00e5 substantiel efteruddannelse hvert \u00e5r p\u00e5 L\u00e6rerh\u00f8jskolen.<\/p>\n\n\n\n

Danmarks L\u00e6rerh\u00f8jskole<\/strong> havde med sine 8 provinsafdelinger hele Danmark som sin arbejdsmark for efteruddannelse. N\u00e6sten alle provinsafdelinger var placeret sammen med de lokale l\u00e6rerseminarier, og L\u00e6rerh\u00f8jskolens l\u00e6rere i provinsen blev i vid udstr\u00e6kning rekrutteret fra disse l\u00e6rerseminarier.<\/p>\n\n\n\n

Det gav en naturlig vekselvirkning mellem grunduddannelsen og efteruddannelsen, som formodes at have v\u00e6ret frugtbar for begge.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et kursushold m\u00f8dtes l\u00e6rere fra forskellige skoler med hver deres traditioner og tilgange. Det skyldtes, at L\u00e6rerh\u00f8jskolens kursister p\u00e5 et kursushold kom fra en region og ikke typisk fra en enkelt kommune. Derfor blev der i l\u00f8bet af et kursus udvekslet mange erfaringer og synspunkter l\u00e6rerne imellem. Det var en del af undervisningens givtige indhold.<\/p>\n\n\n\n

Mange kurser blev planlagt, s\u00e5 de fik karakter af p\u00e6dagogisk udviklingsarbejde<\/a> for at fremme sammenh\u00e6ngen mellem udvikling af praksis og teoretisk forst\u00e5else. I nogle tilf\u00e6lde var det prim\u00e6re efteruddannelsen. I andre aktiviteter var det prim\u00e6re udviklingsarbejdet.<\/p>\n\n\n\n

Mange af de publikationer, som der henvises til her i Publikationer.dk<\/a><\/strong> , har deres udspring i disse former for aktiviteter.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ren Breiting<\/a><\/p>\n\n\n\n

Skoleudvikling<\/a><\/strong>
Skoleudvikling p\u00e5 den enkelte skole<\/a><\/strong>
L\u00e6rerens udvikling<\/a><\/strong>
Efteruddannelse af l\u00e6rere<\/a><\/strong>
Ildsj\u00e6le p\u00e5 skolen<\/a><\/strong>
Skolesystemets udvikling<\/a><\/strong>
Samarbejde med eksterne akt\u00f8rer og resursepersoner<\/a><\/strong>
Internationalt samarbejde<\/a><\/strong>
Formidling af erfaringer<\/a><\/strong>
Projektans\u00f8gninger og skoleudvikling<\/a><\/strong>
IT og p\u00e6dagogisk udvikling<\/a><\/strong>
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

At undervise l\u00e6rere er en sp\u00e6ndende opgave. Det har v\u00e6ret en af mine vigtigste opgaver i n\u00e6sten 40 \u00e5r. At skulle m\u00f8de et hold af nye kursister, der hver har l\u00e6rerrollen med som bagage, kr\u00e6ver ydmyghed og professionalisme. Der er uendeligt mange m\u00e5der at v\u00e6re en d\u00e5rlig l\u00e6rer p\u00e5. Derfor bliver man glad, n\u00e5r ens … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":202,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_sitemap_exclude":false,"_sitemap_priority":"","_sitemap_frequency":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"class_list":["post-266","page","type-page","status-publish"],"aioseo_notices":[],"jetpack-related-posts":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/266","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=266"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/266\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":644,"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/266\/revisions\/644"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/202"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/publikationer.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=266"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}