At undervise lærere er en spændende opgave. Det har været en af mine vigtigste opgaver i næsten 40 år. At skulle møde et hold af nye kursister, der hver har lærerrollen med som bagage, kræver ydmyghed og professionalisme. Der er uendeligt mange måder at være en dårlig lærer på. Derfor bliver man glad, når ens … Læs mere
Den danske folkeskole var i mange år støttet i sin udvikling af Danmarks Lærerhøjskole, i daglig tale omtalt som Lærerhøjskolen eller DLH. Lærerhøjskolen bidrog med massiv efteruddannelse af folkeskolens lærere. Ca. 20% af alle lærere var hvert år på substantiel efteruddannelse gennem et helt eller halvt år. Flertallet af lærere blev kompenseret for deres tid … Læs mere
Ingen undervisning uden undervisningsmaterialer. Undervisningsmaterialer betegnes også som læremidler. Disse betegnelser afspejler, at der har været et skift i fokus på undervisningssituationen. Et skift fra, hvad læreren gør til, hvad eleverne får ud af undervisningen. Jeg beholder dog udtrykket undervisningsmaterialer, fordi det er så udbredt. Selv om jeg er meget bevidst om, at læreprocessen finder … Læs mere
Samarbejde mellem skoler i forskellige lande er ofte et krav til EU-støttede skoleprojekter. EU har et naturligt ønske om mellemmenneskelig udveksling og at øge kendskabet til andre EU-lande. Vi har ligeledes en tradition for samarbejde mellem skoler i Norden, ofte understøttet af Nordisk Råd. Se for eksempel MUVIN-projektet. Og der kan være mange andre rammer … Læs mere
I en 4. klasse kom en af forældrene på besøg for at fortælle eleverne om tagkonstruktioner på huse. Han var arkitekt, og pointen er, at eleverne havde arbejdet med at udvikle ideer om ’miljøvenlige’ huse som led i deres storyline forløb. I tiden forinden havde eleverne derfor prøvet kræfter med at tænke forskellige typer tage … Læs mere
Som forældre til børn i folkeskolen er det svært at forstå samspillet mellem eleverne, klassen, lærerne, skolen og hele skolesystemet i Danmark. Udviklingen sker i nogle ganske komplicerede samspil, hvor især praksis på skolerne er i vekselvirkning med de overordnede reguleringer fra regeringen. Det skal forstås sådan, at der er styring af skolerne fra regeringen, … Læs mere
Computere i form af laptops, tablets og mobiltelefoner har for længst indtaget skolernes dagligdag – på både godt og ondt. De giver lærerne nye muligheder for at tilrettelægge en spændende undervisning. Men disse hjælpemidler gør naturligvis ikke undervisningen bedre i sig selv, og i mange tilfælde virker de distraherende for elevernes opmærksomhed. Det er ikke … Læs mere
Skoleudvikling og pædagogiske udviklingsarbejder kan med fordel søges integreret i skolens kultur, altså hvordan man taler om skolen og den enkeltes undervisning, og hvilke sociale mekanismer som man søger at fremme som et gennemgående træk. Skoleudvikling og pædagogiske udviklingsarbejder foregår dog ofte under rammer, hvor der er behov for ekstra resurser. Det største behov er … Læs mere
Skoleudvikling gennem pædagogisk udviklingsarbejde søges formidlet gennem en række kanaler. Først og fremmest er der den kollegiale spredning af konkrete erfaringer undervejs på den enkelte skole. Den er vigtig, fordi den formidles af kolleger, som står midt i oplevelserne med den nye tilgang, så de vil gøre det engageret og indsigtsfuld. I praksis vil det … Læs mere
Mange lærere har et fag eller en sag, som de brænder særligt for. Det er meget værdifuldt både for den enkelte og hele skolen og dens kapacitet. Det slår ofte igennem ved, at man på skolen vil opfatte, at nogle områder ’tilhører’ bestemte lærere. Disse lærere får en særlig status samtidig med, at de vil … Læs mere